WTO's forhandlingssammenbrud i Cancún - Når sammenhold fører til sammenbrud

Abstract

Med udgangspunkt i problemformuleringen ”Hvordan kan vi forstå sammenbruddet i Cancún ud fra økonomisk teori?” ønsker vi at analysere og undersøge forhandlingssammenbruddet på WTO’s ministerkonference i Cancún, Mexico, 2003. Dette gør vi på baggrund af teoretikerne Kym Anderson og Ha-Joon Chang. Disse repræsenterer henholdsvis en neoliberal og keynesiansk teoriretning. Der redegøres for deres teorier, med henblik på senere anvendelse i en analyse. Ved at anvende en gennemgang af selve ministermødet og relevante historiske hændelser som empirisk grundlag, samles trådene i analysen. Der konkluderes, at en række forskellige faktorer resulterede i forhandlingssammenbruddet, bl.a. ilandenes indenrigspolitiske hensyn, NGO’eres indflydelse, og endelig ilandenes ønsker om at konsolidere sig som økonomisk dominerende på verdensmarkedet. EU tillægges endvidere den største del af skylden for sammenbruddet.